Begynderguide - Genrer, du skal kende

Måske har du i din barndom spillet platformspil som Super Mario og Commander Keen eller arkadespil som Pacman? Men der er sikkert mange andre genrer, som du ikke kender lige så godt. Og helt sikkert er det, at der vil være nogle af genrerne, der appellerer mere til dig som spiller end andre - sådan har jeg det i hvert fald.

Commander Keen 4 var et af de få computerspil, jeg spillede lidt, da jeg var barn og vores familie fik vores første PC - den stod i bryggerset og havde Windows 95 - det var stort!

Ligesom indenfor musik og litteratur findes der indenfor spil vildt mange genrer, krydsninger af genrer, subgenrer og genre-eksperimenter. Dette her er derfor en gennemgang af nogle af de store, overordnede genrer sådan som jeg oplever dem - andre vil garanteret have en anden forståelse eller holdning til, hvor forskellige spil placere sig og hvordan snittet skal lægges.

Som jeg ser det kan man tale om, at der er to yderpunkter for computerspils fokus, eller for den tilgang man kan have til at spille dem:

• Spil, der handler om at vinde (over andre - eller sig selv)

• Spil, der handler om at være (en anden, i en anden verden/tilstand)

Nogle spil lægger sig fuldstændig i den ene eller anden ende af spektret - men mange befinder sig et sted midt imellem - og det kan variere fra det ene yderpunkt til det andet, også inden for samme genre.

Disclaimer: Jeg forsøger her at give en kort oversigt over de mest velkendte genrer - men da jeg ikke selv har lige stort kendskab til eller interesse for alle genrerne, er der nogle af dem, jeg kun behandler overfladisk, og hvor jeg fx ikke selv har spillet de spil, jeg nævner som eksempler. Men jeg har alligevel taget dem med, for at give en introduktion til bredden i genrer inden for computerspil. Det kan dog også sagtens være, at jeg har glemt en væsentlig genre eller to, så det kan ske, at jeg opdaterer guiden hen ad vejen.

Og bær så lige over med mig, hvis din yndlingsgenre bliver lidt stedmoderligt behandlet… :-)

Spil, der handler (mest om) at vinde

Platformspil

Platformspil er en genre som mange kender til - og som mange på min alder har spillet som børn på fritidshjemmet. Spillene går generelt set ud på at bevæge sig igennem en verden, hvor man skal samle point/mønter/lignende og undgå/bekæmpe monstre og forhindringer undervejs. Fart, timing og finmotoriske evner er nøgleelementer i mange af denne type spil - og så gælder det selvfølgelig i sidste ende om at få så mange point som muligt og komme til sværere baner end vennerne - det gav i hvert fald street cred på mit fritidshjem i 90’erne.

Art’s Dream (Dreams, Media Molecule, 2020) krydser mange genrer, men en del af spillet er et co-op platformsspil, hvor man skal være ganske fingerfærdig med en controller for ikke at komme galt afsted.

Eksempler: Super Mario, Commander Keen, men også nyere eksempler som fx Celeste og Arts Dream (Dreams)

Arkadespil, mobilspil eller “casual games”

I vore dage er arkadespillene rykket ind på mobiltelefonerne, så de er i høj grad hver mands eje - og selvom du ikke opfatter dig selv som “gamer”, så har du garanteret prøvet nogle af dem. De er defineret ved at være korte (for du skal helst dø hurtigt og putte flere penge i maskinen) og det gælder (i hvert fald i arkaderne) om at slå rekorden og komme på high score listen. De er også velegnede, når du lige har 5 minutter mens du venter på bussen - eller er på toilettet, ikk? På et tidspunkt tog det med Tetris overhånd for mig, så jeg blev nødt til at slette det igen…det var simpelthen for vanedannende! Kort sagt er det (i teorien i hvert fald) uforpligtende spil, som er lette at gå i gang med, men nogen gange lidt for svære at slippe igen.

Eksempler: Næsten ikke nødvendige, men Tetris, Snake, Candy Crush…

Skydespil/kampspil

Okay - indrømmet. Dette er to kæmpe store genrer med mange nuancer og forskellige oplevelser - jeg ved bare ikke ret meget om dem og det er heller ikke her min interesse ligger. Så hvis du vil vide mere om disse genrer, så er det nok ikke her på bloggen, du skal finde den viden - beklager! Jeg nævner dem under et, fordi det er spil, hvor den væsentligste del af gameplayet handler om enten at skyde eller slås med næverne. I mange open world spil er der elementer af det integreret i større eller mindre grad, men der er også spil, der har det som deres hovedfokus. Ligesom i platformspil er hastighed, timing og motorisk kontrol med karakteren essentielt for at vinde i spillet. De kan gå fra helt korte arkadeagtige spil med overdreven ultravold til store spil med høj grad af realisme, historie og indlevelse.

Eksempler: Mortal Combat, Doom, Counterstrike

Jeg husker tydeligt dengang Doom udkom, og både min far og bror syntes det var sjovt at pløkke dæmoner i en periode. Det var aldrig lige noget for mig.

Stealth spil

Stealth spil kan let forveksles med skyde- eller kampspil, da de ved første øjekast kan ligne dem en del. Der er dog det til forskel, at man i stealth spil med stor sandsynlighed kommer galt afsted, hvis man forsøger at skyde eller kæmpe sig igennem potentielle konfrontationer med fjender. I stedet gælder det om at snige sig, gemme sig, forklæde sig og generelt ikke bare pløje sig igennem forhindringerne. Timing er stadig en vigtig ingrediens, men der er generelt mere tid til at tænke sig om og forberede sig på, hvad der vil ske. Stealth spil kan på den måde minde mere om puzzlespil end skydespil på trods af settingen. Igen er det en form for gameplay, der optræder i mange (hvis ikke de fleste) open world AAA-spil i kombination med fx kampelementer og historiefortælling.

Untitled Goose Game er et overraskende bud på et stealth spil, som slet ikke er voldeligt eller action-agtigt i sit udtryk. Her er man en gås, der sniger sig rundt og hugger ting fra den stakkels forvirrede gartner.

Eksempler: Assasins Creed, Hitman, Untitled Goose Game

Puzzle spil

Puzzle spil eller hovedbruds-spil er oftest spil, hvor det hovedsageligt handler om at vinde over sig selv og sin egen hjerne - lidt som hvis man løser sudoku, krydsord eller lignende hjernegymnastik, men i et digitalt format der giver mange spændende muligheder. De kommer i mange forskellige afarter og kan blandes ind i mange typer spil. Fx har jeg skrevet om to visuelle og kunstneriske puzzle spil her. Som barn spillede jeg spillet Sokoban hos min morfar - vi kaldte det “kassemand”, og det er åbenbart en klassiker indenfor genren. Det er både simpelt at forstå og temmelig svært at regne løsningerne ud. Nu findes der et helt onlinecommunity, hvor brugere laver nye baner til hinanden.

Sokoban er et klassisk puzzle-spil. Du skal såmænd bare sætte kasserne på plads én efter én. Men rækkefølgen er helt essentiel, og du kan kun skubbe - ikke trække dem tilbage igen…

Noget af det, jeg synes er så fedt ved denne genre er den følelse det giver, når løsningen pludselig går op for én (efter mange forsøg). Frustrationen, når man går i stå i en bane og må sande at man bare ikke kan komme videre, er med andre ord nødvendig for, at man kan få oplevelsen af at vinde over sig selv… Samtidigt kan de være særdeles stemningsfulde og nytænkende i deres måde at skabe gåder eller opgaver på.

Eksempler: Baba is you, Monument Valley, Gorogoa, Limbo, Return of The Obra Dinn, The Gardens Between

Strategispil

Jeg ved faktisk intet om strategispil andet end, at de findes - og at de minder en del om brætspil. Sjovt nok kan jeg godt lide at spille strategiske brætspil (af den ikke aaalt for lange slags), men som computerspil synes jeg, det er lige tørt nok. Man skal læse og forholde sig til mange regler inden spillet går i gang og ja… måske kunne det godt fange mig, men jeg er ligesom hægtet af, inden jeg er kommet i gang.

Eksempler: Civilization, Warcraft

Spil, der handler (mest) om at være

Open world spil

Open world spil eller sand box games, som de også kaldes, fik virkelig gennemslagskraft og popularitet da 3D blev opfundet, og man som spiller ikke længere var begrænset til at bevæge sig sidelæns, men i stedet kunne bevæge sig ind i skærmen, så at sige. Det siger næsten sig selv, at man med open world spil forsøger at give spilleren oplevelsen af, at hun kan bevæge sig frit rundt i en verden med så få begrænsninger som muligt. Nogle spil lægger mest vægt på, at man udforsker så frit som muligt, mens andre spil både tilbyder en mere lineær historiefortælling, quests, sidehistorier og udforskning - og tit blander kamp- og stealth-elementer ind.

Ghost of Tsushima (Suckerpunch Productions, 2020) er et stort og episk open world samurai-eventyr, hvor man får lov at ride rundt i smukke landskaber og slås mod en mongolsk invasion. Stealth, kamp og filmisk historiefortælling i ét.

Ofte understøtter spillene flere spillestile, så man som spiller selv kan vælge om man vil spille det (mest) som et stealth spil eller (mest) som et kampspil eller måske mest som et udforskningsspil. Open world spil er vanvittigt dyre at udvikle, så det er oftest helt store AAA-produktioner - så som spiller kan man forvente mange timers underholdning.

Eksempler: Red Dead Redemption, Uncharted, Ghost of Tsushima

RPG’s - Role Playing Games

Computerspil baseret på rollespil voksede oprindeligt ud af en tekst- og historiebaseret rollespilskultur, som man kender det fra fx Dungeons & Dragons og lignende. De klassiske RPG’s foregår ofte i en fantasy-setting, hvor en lille flok helte går på opdagelse i grotter, bekæmper monstre og finder skatte. Indenfor denne genre er der stort fokus på at udvikle sin karakter og sit hold og på interaktivitet: dvs. at man som spiller kan træffe beslutninger, som har en radikal indflydelse på historiens udfald.

Eksempler: Baldur’s Gate, Divinity, Skyrim, Fallout

Simulationsspil

Spil, der simulerer virkelige situationer. Det kan være en fodboldsimulator som fx FIFA, andre sportsspil, familiesimulatoren The Simms, eller det kan være fly, tog og bilsimulationsspil. I det hele taget spil, der giver spilleren mulighed for at prøve at være en del af en (for spilleren) fremmed, men realistisk verden.

Tag fx på langtur med American Truck Simulator (Excalibur Publishing, 2016) - og vælg selv, hvilken stat du vil køre rundt i.

Simulationsspil er en ekstremt bred genre, der både rummer meget actionpacked og konkurrencebaserede sports- og racerbilspil - men også helt tørre tog- og lastbilsimulatorer, der bevæger sig helt over i den rolige og nogle gange meditative genre.

Eksempler: FIFA, Microsoft Flight Simulator, Need for Speed

Meditative spil

Nogle spil har et næsten helt rent fokus på at skabe en meditativ og følelsesmæssig oplevelse for spilleren. Det kan man fx opleve i spillet Flower, hvor man suser rundt i en blomstermark og får den til at blomstre…

Nogle puzzlespil og simulationsspil kan have samme meditative effekt, hvis man som spiller ikke oplever at skulle skynde sig, men blot udforsker en smuk verden i et roligt tempo og uden dramatisk historiefortælling til at “forstyrre”.

Eksempler: Flowers, Journey, Abzu

Adventure spil

Denne spilgenre er en af mine personlige favoritter. Store AAA-spil som foregår i en open world kan have en mere eller mindre lineær hovedhistorie, som man kan følge og opleve som at være med i en storfilm eller en roman. Andre spil er måske ikke drevet af én stor historie, men har mere karakter af en eller flere noveller, hvor man som spiller drages ind i en historie og lever sig ind i karakterernes skæbner ved hjælp af interaktive greb.

Forgotton Anne (Throughline Games, 2018) er et historiedrevet adventurespil med platforms- og puzzle-elementer - det blander elementerne på sin egen måde og ens handlinger undervejs påvirker historiens udfald.

Det er ikke altid, man som spiller har nogen indflydelse på historiens udfald - de valg man træffer, handler måske blot om rækkefølgen på dele af spillet. Men det kan også være, at ens handlinger får betydning for plottet - fx om man vælger at være ærlig eller lyve, hvis man styrer noget af dialogen undervejs. Denne type spil har for mig mange paralleller til litteratur - og det interaktive element giver mulighed for at skabe empati med karaktererne på en ret særlig måde.

What Remains of Edith Finch er et af de spil, jeg bliver ved med at tænke på. Egentlig “styrer” man ikke så meget af, hvad der sker undervejs - men man får virkelig lov til at leve sig ind i karaktererne undervejs, så det sætter sig i kroppen.

Eksempler: What Remains of Edith Finch, Forgotton Anne, Firewatch

Interaktive graphic novels

Interaktive graphic novels er en relativt let tilgængelig måde at skabe computerspil på, så inden for denne genre er der god mulighed for at nye og uprøvede historiefortællere/spildesignere kan komme til at skabe og eksperimentere med formatet. Det kan diskuteres om der egentlig er tale om spil, men sikkert er det, at det er interaktiv historiefortælling og at det befinder sig i en gråzone mellem litteratur, tegneserie/-film, kunst og spil - hvilket efter min mening er et ret spændende sted at opholde sig.

Eksempler: Florence, Stilstand

Point-and-click-adventures

Genrens lidt mærkelige navn refererer til den måde, man styrer sin karakter på. I stedet for at styre hovedkarakteren med et joystick (fx på controlleren), så klikker man (fx med sin mus) der, hvor man vil have karakteren til at gå hen. Med musen undersøger man omgivelserne og finder ud af om der fx er nogle objekter, man kan samle op og undersøge.

I Heaven’s Vault (Inkle, 2019) er man en arkæolog i et science fiction-univers, der rejser rundt og finder spor efter en tidligere civilisation og deres guder. Undervejs lærer man at tyde inskriptioner, mens man prøver at forstå, hvor de gamle guder blev af.

Point-and-click-adventures blander tit puzzle-elementer med udforskning og historiefortælling. Det er en ældre genre, men den er blevet videreudviklet på ret fantasifulde måder inden for indie-universet og man kan også sige, at den danner baggrund for de nogle AAA-spil, når det handler om at udforske og finde objekter og information og lægge to og to sammen.

Eksempler: Day of the Tentacle, Hercule Poirot: ABC Murders, Kentucky Route Zero, Heaven’s Vault